Søulykke 1899 - ild om bord
på F. N. 35 -
Moody fra Frederikshavn
Frederikshavn Sørets dom af april 1899. Viborg Landøverrets dom af 30. oktober 1899.
På en
rejse fra Skagen, med levende fisk, den 22. februar 1899.
"Moody" ligger til
ankers syd for Skagen, den 22. februar 1899.
Vejret er stille og klart.
Af
referaterne af disse domme ses, at fiskekutterens fører, T. O. P. Bang,
Bangsbo,
var sat under tiltale
for pligtforsømmelse, ved som vagthavende,
ikke at have opholdt sig på
dækket om
natten og derfor ikke i tide,
havde bemærket den opståede
ildløs.
Til nærmere oplysning herom, optages følgende uddrag af den af Højesteret afsagte dom:
"............. Ilden, der antages at være opkommen i
kabyssen,
hvor der om
aftenen havde været tændt op til tilberedning af aftensmåltidet,
blev opdaget af
tiltalte, der havde overtaget nattevagten,
efter at det øvrige
mandskab klokken ca. 10 var gået til ro.
Tiltalte havde i så
henseende nærmere forklaret, at han under sit vagthold
ikke til
stadighed befandt sig på dækket — hvilket
efter hans forklaring
ikke ret vel lod sig gøre på et
fartøj af den her omhandlede
beskaffenhed,
hvor der er meget ringe
plads på dækket,
der er opfyldt af
fiskeredskaber — hvorimod han opholdt sig i
folkelukafet
og kun af og til gik op ad den herfra til
dækket førende trappe for at se efter,
om der var
noget på færde. Han var således i tiden indtil midnat
i alt 3 gange gået op på udkig, idet han de 2 første
gange blev stående på trappen
og først tredie
gang gik helt op på dækket.
Allerede første
gang
bemærkede han, at der kom røg fra kabys-røret,
medens han anden
gang ikke lagde mærke til sådant; tredie gang
endeligt iagttog han,
at
røgen var tiltagen, hvorfor han fra folkelukafet i forenden af skibet begav sig over
dækket
hen til
nedgangen til kabys rummet i skibets agterende og her trak skydekappen
for
nedgangen til kabys-rummet til side, og da nu ilden straks slog op gennem åbningen,
purrede han uden
ophold folkene, der,
som nævnt, sov i lukafet,
ud, hvorpå de
alle i forening gik i gang med slukningsarbejdet, som fortsattes
i ca. 8 timer,
inden de vare
herre over ilden;
under dette
arbejde havde tiltalte og mandskabet været betænkte på at forlade kutteren,
i hvilket
øjemed de havde klargjort.
Jollen og anbragt deres
tøj i samme. Da
imidlertid ilden blev noget svagere,
besluttede de sig til at forblive om
bord på kutteren.
De af
kutterens øvrige besætning om det passerede afgivne
forklaringer
vare i det hele overens
stemmende med tiltaltes oven anførte fremstilling,
og det
fremgik derhos af disse forklaringer, at vagtholdet om bord på kutteren,
ligesom efter det oplyste på fiskerkuttere i
almindelighed, i reglen,
når ikke hårdt
vejr, tåge eller andre omstændigheder nødvendiggjorde større
forsigtighed,
også når andre af besætningen havde
vagt, var bleven foretagen
på den oven ommeldte måde med
delvis ophold i kahytten,
samt at det havde været
brug om bord, at lade ilden i kabyssen udbrænde af
sig selv,
uden at der deraf tidligere var opstået noget uheld.
Det var i øvrigt ikke oplyst,
at der havde varet nogen mangel ved kabyssen,
hvor
rummet omkring komfuret havde været beslået med jernplader.
Tiltalte havde endelig erkendt, at han vel, da den oven meldte
ulykke var overgået kutteren,
herom havde gjort
anmeldelse for den forsikring Forening i
Frederikshavn,
i hvilken
fartøjet var assureret; men at han derimod ikke
i
overensstemmelse med sølovens § 40 inden
udløbet af den der fastsatte frist
havde anmeldt det
passerede for vedkommende dommer og foranlediget
søforklaring afgiven,
idet sådan først blev optagen i den påfølgende
april måned
på
foranledning af politimesteren
i Frederikshavn.
I Viborg
overrets dom udtaltes det herefter, at der ikke fandtes
tilstrækkelig føje til at statuere,
at den omhandlede
ildsvåde var forvoldt ved en fra tiltaltes side udvist
pligtforsømmelse,
hvorfor
tiltalte ikke kunde anses at have pådraget sig straf ansvar efter sølovens §
293;
derimod var han for sin undladelse af at anmelde den passerede ulykke
for stedets dommer til søforhørs optagelse anset efter sølovens § 288. jfr. §
40,
med en bøde til statskassen på 50 kroner, foruden sagens omkostninger.
Denne dom stadfæstedes af højesteret.
Anmærkning: ved Frederikshavn sørets dom var føreren ikendt en bøde
i henhold til søloven §§ 40 og 293 af 100 kroner, til statskassen,
samt 25 kroner i sagsomkostninger.
Den kutteren ved branden tilføjede skade var ved taksation ansat til 3000
kroner.
|