Søulykke 1901 - forliset
af Sluppen "Oscar II" af
Lynæs
Anmeldelse fra
rederiet, dateret Frederiksværk den 18. december 1901.
Søforhør i Frederiksværk, den 30.
december 1901.
Sluppen
"Oscar II" var på en rejse fra
Arendal, den 11. december 1901,
med en last, bestående af 22 favne brænde, da den ud for for Vinga,
den 24.
december, springer læk.
Natten til den 14.
december under en forrygende østlig snestorm,
med høj sø sprang "Oscar II"
læk omtrend ud for Marstrands Fyr.
Pumpen sattes i gang, men vandet steg stadig i rummet.
For om muligt at få lods og bjærge
"Oscar II" ind til en
svensk havn,
styredes mod Vinga,
og om morgenen, klokken 9, kom en lodsbåd i nærheden;
men søen var for hård til at lodsen kunde komme om bord.
Da "Oscar II"
efterhånden var blevet synkefærdig,
gik besætningen i jollen og optoges klokken 2 om eftermiddagen af lodsbåden,
som stadig havde holdt sig i nærheden.
Samme dag landsattes besætningen i Gøteborg skærgård.
Anmærkning:
Årsagen til forliset må ifølge de afgivne
vidneforklaringer
formentlig tilskrives hårdt
vejr.