Søulykke 1898 - kollision
Søforhør i Esbjerg den 25. august
1898
Kollision
imellem 2 fiskekuttere,
"Imanuel" og "Willy" begge af Esbjerg.
Den 12.
august 1898 kl. 11 1/4 eftermiddag, fandt en
kollision sted mellem "Imanuel" og "Willy",
der begge var under
udsejling til en fiskeplads i Nordsøen.
Vinden var
sydøstlig med jævn kuling og fyrklar luft.
Ifølge
vidneforklaringerne styrede "Imanuel", øst til nord, liggende halv
bak uden at gøre fart
og med begge sidelys brændende.
Føreren, der selv styrede, så da pludselig
"Willy". kommende rumt ned
på "Imanuel".
og antog
derfor, at "Willy"
ønskede at komme på prajehold;
men straks efter ramtes
"Imanuel" på bagbord sides bov ved
stævnen,
der knustes, og fik tillige en
lækage.
Hverken
føreren eller den anden mand på vagten havde
set noget af "Willy's" sidelys.
"Imanuel's" skade
ved kollisionen beløb
sig til ca. 1200 Kr.
Om
bord i
"Willy" bestod vagten kun af en 18-årig matros, der sad til rors,
styrende sydvest til vest med fulde sejl og med sidelysene brændende,
da den anden
fiskerkutter pludselig bemærkedes lidt om styrbord "Willy"
søgte nu at gå foran om
"Imanuel"; men afstanden var for kort,
så at
kollisionen ikke kunde
undgås og "Willy" fik
ligeledes stævnen knust
samt en mindre
lækage; først efter kollisionen sås "Imanuel's" grønne lys,
medens sammes røde
lys da var slukket.
Om
årsagen til kollisionen afgiver Søretten ingen udtalelse.
Anmærkning: Hver af førerne ikendtes en bøde til statskassen af
10 Kr.,
for undladelse af anmeldelse i rette tid i henhold til Sølovens § 40 og Søretslovens § 9.