Skagensfisker druknet



- 1911 -

artikel af Chr. Hansen Larsen



Onsdag, den 29. november 1911, er der ved Skagen sket den sørgelig ulykke,
 at østerbyfiskeren Ingemann Jensen Diget er druknet under fiskeri.
 Med sin motorbåd, lå han sammen med sine to brødre, Peder og Christian ved daggry
 og fiskede tæt under land på Grenens sydside.
Vejret var næsten stille.
 Ved et uheld er jollen formentlig tørnet mod sit eget dræg, hvorved den fik et hul i bunden,
 fyldes hurtigt med vand og sank i løbet af kort tid.
Samtidig væltedes den af strømmen om på den ene side.

 Medens det lykkedes to af de ombordværende, at få tag i motoren skorsten,
 der ragede op af vandet, blev Ingemann revet bort fra båden.
Der blev kastet årer ud til ham, han magtede ikke at gribe dem
 og druknede for brødrenes øjne.

Cirka en 1 time hengik der, før andre fiskere nåede hen til ulykkesstedet.
De først ankomne både var Peter Lønstrups og Christian Gajhedes.
De bjergede de to ulykkelige brødre i megen forkommen tilstand.

Ingemann var og blev borte.
 Ikke engang hans lig kunne man finde.

 14-15 motorbåde slæbte ved middagstid den sunkne jolle i havn.
 

Ingemann Jensen Diget ,
 
var en ædruelig, flittig og stræbsom mand.
Han blev kun 35 år gammel.

Han efterlader en enke med 4 børn, som nu sidder tilbage,
 og desværre var han ikke ulykkesforsikret.

 

Den forulykkede Skagensfisker,
 Ingemann Jensen Diget,
der, den 29. november, druknede på Sydsiden af Grenen,
opfiskede dagen efter, af sine to brødre, Jens og Anders.

Tirsdag, den 5. december 1911,
 jordedes han, under megen deltagelse,
 på Skagen Kirkegård.

 


 Kilde: Fiskeritidende, den 5. december 1911.