Snestorm
Skagens Avis,
den 27. December 1906
Snestorm og
højvande ved Skagen
En snestorm af en usædvanlig voldsomhed rasede over Skagen,
natten mellem 1. og 2. juledag
1906.
Vinden var sydvest og stod altså lige på havnen.
Havet steg til en
usædvanlig højde og gik helt op i klitbakken.
Skum og bølgesprøjt fløj højt over
molerne.
En i havnen liggende fiskekutter "Karen", der ejes af,
fiskeskipper Jens Chr.
Jensen, Østerby,
drev med ankeret og grundstødte,
i den østlige del af havnen,
dog uden af blive beskadiget.
En enkelt af de ca. 100 opankrede motorjoller,
den helt nybyggede S. 12 - Hydra,
rev sig løs og blev ituslået.
Da den
ikke var forsikret endnu, lider ejeren,
fisker Rasmus Nielsen, Østerby, et betydeligt tab.
Motoren, menes dog ikke at være ødelagt.
På nordsiden af Skagen,
skete der heldigvis ingen skade.
Men de fiskere, der om
natten gik strandvagt, udtaler,
at de ikke mindes at have været ude i et værre
vejr.