Søulykke 1904 -
Kollision med lystønde.
ombord
på Nordstjernen fra Frederikshavn.
Søforklaring og Søforhør i Frederikshavn, den 11. januar 1904.
Ud for Frederikshavn, den 7. januar, vinden var den dag, en jævn kuling fra Syd til Øst, men klart vejr
Omtrent
klokken 81/2 eftermiddag, da Frederikshavns Havnefyr havdes i Nordvest,
gissedes afstand ca. 4 Kilometer,
sattes Kurs mod Havnen.
Mandskabet varskoedes om at gøre klar til at gaa i Havn.
Føreren, som var til Rors, gav Udkiggeren ordre til at, se ud efter Klokketønden
paa Laurs-Rev,
og kort efter prajede Udkiggeren, at Tønden var ret for.
Roret blev lagt op, men da Udkiggeren, i det samme prajede om at luve op, skiftede
Føreren Roret.
Nordstjernen blev
derved af Strømmen, sat ind mod Tønden og tørnede flere Gange hårdt mod den.
Da
Vandet umiddelbart efter hørtes, at skvulpe agter i Skibet,
klargjordes Motorjollen
hurtigst muligt, og kort efter,
at Besætningen var kommet ned i Jollen, sank Nordstjernen.
Omtrent
klokken 11 eftermiddag, lykkedes
det Besætningen,
at komme i Land nord for Frederikshavn.
Anmærkning 1.: Rettens søkyndige Medlemmer fandt, Anledning til at
bemærke
"at Uheldet måske nok til dels var fremkaldt ved Skæret fra de elektriske Lys i Frederikshavn",
idet disse ved at blænde Udkiggeren,
muligvis havde forhindret ham i på et tidligere Stadium at se Klokketønden.
Anmærkning 2.: Nordstjernen, blev senere optaget og solgt til Ophugning for
610 kroner.
|